Forståelse af mennesket som en helhed
Din situation er aldrig skabt af dig alene. Du er født som dig, med det du kommer ind i verden med. Ind i en familie, i et samfund, et land, der alt sammen har haft indflydelse på din udvikling, dine muligheder, dit liv - det hele er vævet sammen og udgør fundamentet for hvordan du er i og oplever verdenen på. Lige der har du brug for at blive mødt, hvis der skal skabes varig udvikling og forandring.
Indenfor integral filosofi og psykoterapi, forstås mennesket som en kompleks helhed. Der er ikke kun én, men 4 perspektiver af et menneskes liv som har afgørende betydning og medtages i den psykoterapeutiske tilgang og behandling - dig som individ, dig i relationer, den fakta-fysiske indflydelse og det samfund du er født i.
Udover det, bygger ID Academy's psykoterapi på 7 psykologiske hovedretninger: adfærdspsykologi, kognitiv psykologi, systemisk psykologi, psykodynamisk psykologi, eksistentiel psykologi, humanistisk psykologi samt transpersonel psykologi.
Styrken er, at det er dig og det du kommer med i terapien, der bliver bestemmende for det arbejde og de metoder, der bringes i spil, fordi der er en bred vifte af muligheder, for ingen enkeltstående psykoterapeutisk metode er den bedste til alle slags følelsesmæssige og sociale problemer.