Hvad kan du forvente?

Når du vælger at gå til en psykoterapeut, er det vigtigt, at der er en tillid mellem dig og psykoterapeuten. Hos mig vil du derfor altid blive mødt med rummelighed og uden fordømmelse, så du uden frygt kan vise, hvem du er i psykoterapien. I mine sessioner er der trygt og tillidsfuldt, og du vil opleve, at sessionerne er et sted, hvor du kan trække vejret og slappe af. Her bliver du både set, hørt og forstået præcis, som du er.

Min rolle som psykoterapeut er at støtte og vejlede dig, så du kommer trygt igennem din helt egen udviklingsproces. Som din sparringspartner kan jeg guide dig på din unikke rejse, men selve udviklingen og processen heri er det kun dig selv, der kan gennemføre. Jeg hjælper dig med at se eller gense sider af dig selv, som du enten ikke kendte til eller havde glemt. Dette kan komme til udtryk i bestemte overbevisninger, adfærdsmønstre, følelser, relationer til andre eller dig selv, sindsprocesser og meget mere.

Som din psykoterapeut hjælper jeg dig med at undersøge disse mønstre og overbevisninger, så du efterfølgende kan bearbejde disse og blive den udgave af dig selv, som du ønsker at være.

Rejsen er spændende og kan være krævende. På den anden side vil du have lært at opfatte dig som det modne, kompetente og selvbevidste mennesker, som du hele tiden har været.